Hvordan holder de jul på Maldiverne?
- Julestemningen her er stigende. Vi har lige smidt snefnug på alle vinduerne og sat snefnugsprojektor til på det hotel, hvor jeg arbejder, Boutique Beach Dhigurah. Julemandskostume og juletræer har vi ikke, men så snart vi er under vand, må vi jule alt det, vi vil.
- Indbyggerne er muslimer her, men hjælper gerne gæsterne med at fejre jul. Jeg bruger nissehue, så snart jeg kommer under vandet, når jeg dykker, og 24. december dykker vi i fuldt julemandskostume.
Hvad skal du spise til jul?
- Vi er så heldige, at stranden ligger to minutter væk, så vi sender vores gæster derned med julemusik og kæmpebuffet med hummer, rejer og lækkert oksekød. På et tidspunkt slukker vi lyset, så der er helt mørkt og stjerneklart.
Hvordan holder du jul i år?
- Jeg har to nisser, som min mor har sendt, der hver jul står på mit natbord, og jeg har lige spist de sidste pebernødder, så de holdt ikke helt til jul.
- Vi plejer at snige os til at have nissehuer på inde på hotellet 24. og 25. december.
Hvad savner du ved dansk jul?
- Min familie, at få en portion risalamande og hele jule-setuppet. En tur rundt om juletræet ville jeg heller ikke have noget imod.
Margrethe Juncker, Jinja i Uganda
Hvordan holder de jul i Uganda?
- I de små landsbyer kan man enkelte steder se en julestjerne i lilla eller orange, og man får én gave i en familie.
- Jeg er læge, og vi giver julegaver til 400 patienter. Gaven er mad. Det er fire kilo ris, et kilo sukker, tre kilo bønner og en stang sæbe. Der er også 18 kroner i en konvolut til kød til juleaften. Det giver mere glæde, end man overhovedet kan forestille sig.
Hvad kan vi lære af julen i Uganda?
- Jeg er den eneste i min gruppe, som ikke er født i Uganda. Vi havde "hemmelig julemand", og jeg spurgte derfor, om vi ikke skulle sætte et prisniveau for gaverne. Men de sagde, at vi bare skulle give fra hjertet, hvad vi kunne, fordi nogle kan noget, og andre ikke så meget, og det synes jeg, var rigtig fint.
Hvad savner du ved dansk jul?
- Jeg savner at gå ned ad Strøget og se juleudstillingen, mærke kulden i kinderne, drikke et glas varm gløgg og handle alt et sted, så jeg ikke skal tosse rundt efter marcipan og rødkål. I øjeblikket er det meget svært at finde piskefløde, men jeg skal nok få lavet min risalamande.
Hvad skal du spise til jul?
- Vi skal have kalkun med rødkål, brunede kartofler og sovs, og risalamande med seks mandler, for vi er alle så barnlige, at vi vil vinde. Og så er der kirsebærsovs til. Da jeg var i Danmark i sommer, sørgede jeg for at købe en kirsebærsauce for at have til julemiddagen.
Hvordan holder de jul i Grønland?
- Julen her minder om den danske. Det er måske, fordi det er os, der har bragt traditionerne til landet. En lille forskel er, at til frokost spiser man grønlandsk proviant. Det er sæl, isbjørn og hval af forskellig art, rensdyr, moskus og andet fra Grønland. Til aftensmad spiser man ribbensteg, andesteg og risengrød.
- Jeg kan huske, at for to-tre år siden blev det påpeget mig af byens brandmand, at der manglede en julestjerne i vinduet, så den skal man have.
- Vi har ikke juletræer, bortset fra det foran kirken som blev bragt hertil med fly for lang tid siden. Ellers er det små træer af plastik, for der er ingen træer på den her breddegrad nord for polarcirklen. Til gengæld er der garanti for frost, knasende sne under skosålerne og hvid jul.
Hvordan skal du holde jul?
- Det er svært at bringe dansk jul ind, da jeg er her alene og eneste politiassistent i byen. Jeg holder jul med lægeparret og sygeplejersken i byen. 24. december håber jeg på fred og ro til hygge med dem. Forhåbentlig ringer telefonen ikke, da jeg er den eneste på vagt.
Hvad kan vi lære af den grønlandske jul?
- Det er tydeligt, at julen varer noget længere. Den begynder før og varer i hvert fald frem til helligtrekonger med fuld jul fra dag et.
Hvad savner du mest ved dansk jul?
- Jeg savner børnebørnene. Hvad er mere lykkeligt end at holde jul med dem? Også fordi jeg ved, at julemanden plejer at besøge os. Jeg har dog aldrig været der, lige når han kom, da jeg plejer at være på toilettet eller inde hos naboen.
Har du set Julemanden?
- Jeg har set ham. Han bor lige bag Englefjeldet. Jeg så, at han drog af sted i helikopter herfra, og det undrede mig, da jeg regnede med, at han holdt fri med alt det corona, men der er helt sikkert håb om gaver til børnene også i år.
Christian Bang, Ålesund i Norge
Hvordan holder nordmændene jul?
- Hos min svigerfamilie spiser de julegrøden midt på dagen med mandlen i, og så sætter de sig foran fjernsynet og ser en forfærdelig gammel tjekkisk film om Askepot, som er oversat til norsk med lang forsinkelse. De synes, at den er helt fantastisk, og så tager de i kirke, spiser julemad og deler gaver ud.
Hvad skal du spise til jul?
- Julemaden er meget regionsbestemt. Min svigerfamilie på Vestlandet spiser fjerde søndag i advent tørret fårehoved, som bliver dampet og kløvet på midten. Dertil er der kartofler og surkål.
- Juleaften får vi også får, men denne gang tørrede og dampede fåreribben med kartofler og surkål. Hvis vi er heldige, får vi en slags ribbensteg, som er stegt til ukendelighed, så den er ikke så spændende.
Hvad kan man lære af den norske jul?
- Nordmændene er generelt gode til at tage det mere med ro, og det gør de også i julen. Der er ikke så meget med at fare rundt og skulle nå en masse. De bruger tid med familien, så det kunne man godt tage med til Danmark.
Hvad savner du mest ved dansk jul?
- Jeg savner min juletradition fra barndomshjemmet med traditionel, dansk julefrokost med sild og karrysalat med mere. Juleanden bliver i år importeret på dåse. Det er konfiteret and, som jeg skal se, om jeg kan få sneget ind mellem fårehoved og fåreribben.
Hanna Maria Handberg Ravn, Dunedin i New Zealand.
Hvordan holder de jul i New Zealand?
- Traditionelt er hele New Zealand én stor fusionsanretning af traditioner og mad. Der er alt fra engelsk frugtkage til stillehavsretter med lækre skaldyr. 'Bring din egen ret' er et stort koncept hernede.
Hvad skal du spise til jul?
- Jeg har inviteret hele omgangskredsen af venner og kolleger til æbleskiver, Gammel Dansk, klejner og det hele. Det er 23. december, hvor det bliver en fusion af newzealandsk og dansk jul.
- Grillen er en meget stor del af at holde jul hernede. Jeg ved ikke, hvordan vejret bliver den dag, da det svinger rigtig meget, men folk er vant til at grille i al slags vejr.
Hvad savner du ved dansk jul?
- Jeg savner min farmors sønderjyske julekager og at give min familie et kram, da jeg ikke har set dem i to år, og med fuldtidsarbejde og corona kan der sagtens gå et år mere.
Hvad kan vi lære af julen i New Zealand?
- Det er ikke så julestresset, da julen er en stor blanding, så bliver man knap så striks med, hvordan det ender ud. Nogle holder jul med venner eller camperer i stedet for. Mange danskere kunne lære at trække vejret og stresse mindre over gaveræs og i stedet for være sammen med dem, de virkelig gerne vil være sammen med.
Hvordan holder de jul i Israel?
- Julen fylder ikke så meget i gadebilledet ud over de områder, hvor de kristne arabere bor. Der er pyntet op og måske lidt mere farverigt end det danske med kulørte lamper.
Hvad skal du spise til jul?
- Jeg forventer, at vi prøver at lave en juleaften med flæskesteg, brune kartofler og brun sovs. Det er muligt at skaffe en flæskesteg ved de kristne araberes slagtere. Haifa er en meget mikset by med kristne arabere, jøder og muslimer, som bor i fred og fordragelighed med hinanden.
Hvad savner du ved dansk jul?
- Jeg savner familie og venner. Jeg har lovet min mor at komme hjem hvert år, men det kan ikke lade sig gøre i år. Jeg savner julemiddagen og at sidde juleaften med familien samt hyggeligt samvær med gode venner og bekendte med en julefrokost her og der.
- Min datter har været med i Danmark mange gange til jul. Hun er vokset op i Israel, men er utrolig glad for dansk jul og ser frem til den hvert år.
Hvordan holder brasilianerne jul?
- Jul i Brasilien er ikke som i Danmark. Den bliver fejret 25. december og er mere et festmåltid, hvor vi klokken 14 spiser kalkun og deler julegaver ud. De har ikke juletraditioner som i Danmark, hvor vi holder jul hele december.
- De senere år er man begyndt at pynte op, men da jeg kom for 30 år siden, var der næsten ikke noget julepynt.
- 25. december er helligdag, men både 24. og 26. december er normale arbejdsdage.
Hvordan holder du jul i år?
- Jeg har holdt fast ved de danske traditioner, så vi holder jul fra 1. december. Det er ikke altid let at holde fast i traditionerne, for det er ikke lige gløgg, stearinlys, æbleskiver og at bage småkager, man har lyst til i 35 graders varme.
Hvad skal du spise til jul?
- Vi kan ikke købe en flæskesteg i supermarkedet, men vi kan fortælle slagteren, hvordan han skærer den ud, så det bliver til en flæskesteg. Jeg laver rødkål, brune kartofler og brun sovs som derhjemme.
- Det kan lade sig gøre at få et traditionelt julebord, men jeg har indført waldorfsalat, fordi det er dejlig koldt, og den traditionelle julemad er tung i varmen. Nu synes vi, at vi mangler waldorfsalaten, når vi holder jul i Danmark.
Hvad savner du ved dansk jul?
- Jeg savner et ægte grantræ med lys på, chokoladejulekalendere og at have stearinlys, der er tændt, uden at ventilatoren puster dem ud.
Simon Kangas Larsen, Toronto, Canada,
Hvordan holder canadierne jul?
- Jeg er præst i en dansk menighed, og når det kommer til jul i udlandet, så holder danskerne her måske mere jul end hjemme, så den får fuldt skrald på mad og traditioner.
- Canadierne kan godt lide jul. Der er pyntet op og meget plastic-fantastic, som vi kender det fra Nordamerika.
- Kirken laver en kæmpe julebazar som webshop på grund af corona med importeret dansk juleslik, julekrydderier og kalenderlys, som man heller ikke kan få herovre. Vi har sendt ud til store dele af Canada.
- Julen her er primært 25. december, men vi holder det 24. december, så min juleglade datter glæder sig over at holde den to gange.
Hvad skal du spise i julen?
- En af de årlige diskussioner er, hvordan man får fat i den der flæskesteg, for ingen slagter herovre kan lave den rigtige udskæring. Alligevel er der altid nogen, der finder en og bliver flæskestegspushere, så man får stukket en flæskesteg under armen efter en gudstjeneste. Det er ret sjovt. Vi får også lavet æbleskiver.
Hvad savner du ved dansk jul?
- Jeg savner de mennesker, vi plejer at være sammen med, og som pludselig er langt væk. Det er familie og venner, som er langt væk, men vi kan glæde os over, at der er 99 procent snegaranti her i Toronto.
Author: Cesar Hall
Last Updated: 1700322721
Views: 1504
Rating: 3.8 / 5 (113 voted)
Reviews: 83% of readers found this page helpful
Name: Cesar Hall
Birthday: 2023-11-10
Address: 2763 Jeanette Shores, Sandersport, TX 71444
Phone: +4318265770364831
Job: Civil Engineer
Hobby: Basketball, Ice Skating, Coin Collecting, Geocaching, Origami, Coffee Roasting, Camping
Introduction: My name is Cesar Hall, I am a radiant, persistent, honest, proficient, Adventurous, valuable, daring person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.