Det vakte stor opsigt, da en af Danmarkshistoriens hidtil største, rigeste og flotteste guldskatte ved Vindelev nær Jelling blev offentliggjort for snart halvandet år siden. Nu overrasker fundet igen.

Skriftforskere har opdaget verdens ældste indskrift med navnet på den nordiske mytologis gud Odin på en af guldbrakteaterne. Det indgår i sætningen ”Han er Odins mand” og henviser til brakteatens portræt af en ukendt konge eller stormand, som måske havde (kalde)navnet ”Jaga” eller ”Jagaz”. Det betyder, at guderne, som vi kender fra nordisk mytologi, allerede var kendt i begyndelsen af 400-tallet, hvilket er 150 år tidligere end hidtil påvist.

Det er Nationalmuseets runolog og skriftforsker Lisbeth Imer, der sammen med sprogforsker Krister Vasshus har gjort opdagelsen.

”Runeindskriften har været den sværeste at tolke i mine 20 år som runolog på Nationalmuseet, men opdagelsen er også helt fantastisk. Det er første gang i verdenshistorien, at Odins navn er nævnt, og det fører nordisk mytologi helt tilbage til begyndelsen af 400-tallet. Det gør Vindelevfundet endnu mere spektakulært. Jeg har ikke set så veludførte runer og så lang en tekst på et dansk fund fra denne periode siden guldhornene. Det kan blive en nøgle til at forstå andre forhistoriske runeindskrifter, som vi hidtil ikke har kunnet læse,” siger Lisbeth Imer.

”Vi har fundet beviset sort på hvidt, og det er en kæmpe opdagelse. Jeg kan ikke få armene ned i ren ekstase. Denne type indskrift er yderst sjælden, vi finder måske en hvert 50. år, og denne gang har det vist sig at være verdenshistorie,” siger Krister Vasshus, der har specialiseret sig i ældre sproghistorie i Skandinavien.

Opdagelsen er endnu et nybrud, som giver os ny vigtig indsigt i Danmarkshistorien, mener direktør Rane Willerslev.

”Det er en utrolig opdagelse, der giver os ny indsigt i fortiden, og som nuancerer og omskriver Danmarkshistorien - og denne gang også verdenshistorien. Det er fantastisk, at museets forskere igen når frem til resultater, som vækker genklang i resten af verden,” siger Rane Willerslev.

Hidtil har den ældste indskrift med navnet Odin været fra et dragtspænde fra sidste halvdel af 500-tallet fra Nordendorf i det sydlige Tyskland. I Danmark stammer den hidtil ældste indskrift fra en amulet af et stykke menneskekranium fra begyndelsen af 700-tallet fra Ribe.

Svært at tolke skriften

Runeindskriften er svær at forstå, fordi brakteaten er slidt og runerne på væsentlige steder er næsten væk. Desuden er teksten skrevet uden mellemrum mellem ordene og på et mere end 1500 år gammelt sprog, der har udviklet sig væsentligt siden.

”Ikke bare har sprogets struktur udviklet sig gevaldigt siden 400-tallet, men mange ord er også gået ud af brug,” siger Krister Vasshus og fortsætter:

”Typisk finder vi korte og meget enslydende runeindskrifter, men denne gang er teksten lang og består næsten udelukkende af nye ord. Derfor har den også været meget vanskelig at tyde. Tolkningen er i sig selv en ganske stor bedrift, som vil hjælpe os til at forstå andre runeindskrifter på eksempelvis brakteater.”

Der er fundet mere end 1000 brakteater i hele Nordeuropa, og mere end 200 med indskrifter. Men langt de fleste runeindskrifter på brakteater giver ikke sproglig mening. Runerne er typisk 2-3 mm høje, og der er ikke meget plads til at skrive på. Indskrifterne består for det meste af korte, hellige ord, eller også er de forvanskede eller forvrængede kopier af en indskrift, som engang har givet mening, men som er gået tabt.

Har haft kopi i 170 år

Tolkningen af runeindskriften har allerede opklaret flere mysterier.

Vindelevfundet indeholder en anden brakteat, hvis indskrift er en kopi af indskriften på brakteaten med Odin-indskriften. Kopien er blot dårligere udført, formentlig af en med begrænset runekundskab, siden runerne er mere utydelige og nogle runer fortoner sig i en række streger. Kopien viser sig at have en stempelidentisk ’tvilling’, der er fundet i 1852 ved Bolbro i udkanten af Odense, og som Nationalmuseet har haft i sin samling i 170 år, men uden at kunne aflæse skriften – før nu!

Den brakteat er udstillet i Nationalmuseets guldrum.

En tredje brakteat fra Vindelevfundet har også en ’bror’ fra Fyn, som blev fundet i 1689. Denne brakteat har også henledt tankerne til Odin, da runeindskriften på den blev læst som ”den Høje”, der er et af Odins mange tilnavne. Men det er en fejllæsning, konstaterer Lisbeth Imer og Krister Vasshus. For på Vindelev-brakteaten står runerne skarpere, så det er tydeligt, at der i stedet står ”den elskede”, hvilket kan være et kaldenavn til hesten eller den portrætterede på brakteaten.

I omkring 150 år har forskere diskuteret, om den portrætterede skikkelse, der figurerer på mange brakteater, forestiller Odin. Men da den portrætterede er ”Odins mand” og har (kalde)navnet ”Jaga” eller ”Jagaz” er det formentlig en konge, som vi kender det fra romerske medaljoner, hvor Cæsar er portrætteret. Vedkommende har guddommelig legitimitet fra Odin, hvilket kan betyde, at han også er samfundets øverste kultleder.

Hvem var ”Odins mand”?

Ud over runeindskrifter har vi ingen skriftlige kilder fra Danmark i 400-tallet, så vi ved ikke meget om, hvem denne ”Odins mand” og ”Jaga” eller ”Jagaz” er, men alt peger på, at han har været meget betydningsfuld i 400-tallet. Selve guldmængden i Vindelevfundet er enorm, og guldbrakteaterne er både langt større og tykkere end tilsvarende brakteater. De har formentlig været båret i en form for borgmesterkæde, som har understreget bærerens status.

Guldet er importeret sydfra, og brakteaterne er også skabt efter romersk forbillede, hvilket tyder på et stærkt netværk ned gennem Europa. Kongen haft kontakt til mange andre egne af både Danmark og Europa, fordi lignende eller stempelidentiske brakteater er fundet både på Fyn, i Nordjylland, Vestjylland og i det nordlige Tyskland - for slet ikke at tale om de kejsermedaljoner, som også er fundet i Vindelev. De har paralleller så langt væk som det centrale Tyskland og Polen.

Øjeblikket, hvor forskerne finder indskriften med Odin, kan ses i DR2-dokumentarserien ”Gåden om Odin” og på DRTV. Brakteaten med verdens ældste Odin-indskrift er sammen med resten af Vindelevfundet udstillet på Nationalmuseet i udstillingen ”Jagten på Danmarkshistorien”. Læs mere om udstillingen her.

Kontakt:

Lisbeth Imer, runolog og skriftforsker, Nationalmuseet, 4120 6113, [email protected]

Krister Vasshus, sprogforsker med speciale i ældre sproghistorie i Skandinavien, 6024 2744, [email protected]